En af vanskelighederne ved at spørge og søge at give svar på metafysiske spørgsmål; som – har vi en ånd? findes der en Gud? Er livet evigt eller forgængeligt?; – kan tænkes at ligge i, at vi spørger, søger svar, tænker og lever i tre dimensioner, hvor metafysiske spørgsmål og svar måske kun giver mening og kan udvikle metoder til besvarelse i fire dimensioner.

Men så længe vi ikke ved, hvad en eventuelt fjerde dimension er (som Vandrer mod Lyset nævner, men ikke forklarer, da vi angiveligt i dag mangler forudsætninger for at forstå et svar), så kan – måske – metafysiske spørgsmål ikke besvares med tilstrækkelig sikkerhed og evidens. Vi er henviste til at tro.

De tre rumdimensioner fysikken regner med, har som måske bekendt i nyere forskning fået tilført tiden som den fjerde dimension, så man opererer med en rumtid, men det er muligvis en misforståelse; det kan tænkes, at de tre kendte rumdimensioner i virkeligheden er indvævet med de tre tidsdimensioner, fortid, nutid og fremtid, som tilsammen i rumtiden udgør de tre kendte dimensioner. Den fjerde dimension er så stadig ukendt (og det kan være, at der er flere dimensioner end de fire, Vandrer mod Lyset opererer med).

Dette forhold er parallelt til det, Vandrer mod Lyset kalder gåden om det uskabte; at Urkosmos bestod af tanke, vilje, lys og mørke, som ikke var skabt, men var fra evighed uden begyndelse og uden skabelse: Vi mangler endnu den tilstrækkelige modenhed og intelligens til at forstå dette forhold, men det kan tænkes, at når vi engang får svaret på denne gåde, vil fx også det ontologiske grundspørgsmål; hvad vil det sige at eksistere, hvad er eksistens egentlig?; kunne besvares, og vi vil kunne få svar på, hvad evighed er og hvordan vi skal forstå den.

Måske vil også gåden om det uskabte kun kunne finde svar med reference til en firedimensional verden. I den forbindelse kan man forestille sig dette scenarie:

Gennem en erkendelse af den fjerde dimensions natur vil det blive muligt ved firedimensional metafysisk erkendelse at efterprøve og måske bekræfte Vandrer mod Lysets metafysiske spørgsmål og svar – og enhver anden religions – i en sikker og evident erkendelse. Derefter kan Vandrer mod Lyset måske vinde sin endelige, offentlige og fælles anerkendelse, og da kan også svaret på spørgsmålet om det uskabte gives (jf Spørgsmål og Svar II, no 56).

Der er altså en række metafysiske og ontologiske grundspørgsmål, vi ikke i dag kan svare på; svar som imidlertid – formentlig – kan gives engang i fremtiden. Indtil da må vi have tålmodighed og vente på den mand eller kvinde, der er i stand til at give svar på de spørgsmål, den menneskelige tanke naturligt stiller sig angående vores oprindelse, hvor vi kommer fra, og hvor vi er på vej hen, om der findes en Gud, om vi er alene i det vældige univers, videnskaben i dag regner med, om vi har en eventuelt evig ånd udover den fysiske krop, om hvad bevidsthed er, om vi har en fri vilje og mange andre spørgsmål, som måske ikke kan finde svar i en tredimensional tankeramme, men nok i en firedimensional.

Når vi en dag får svaret på, hvad den fjerde dimension er, hvis den findes, så kan det – som antydet ovenfor i det mulige scenarie vedrørende gåden om det uskabte – vise sig at være nøglen til, at vi som menneskehed kan tage den hånd, der rækkes os fra den oversanselige verden gennem Vandrer mod Lyset – ikke som en tro, men som en viden.

Note 1: I skriftet Rum og tid har jeg forsøgt at give en første, foreløbig skitse til forholdet mellem rum og tid; herunder deres udfoldelse til de nu kendte former gennem Urtankens og Urviljens kamp mod mørket, fremad mod lyset, tidens mulige cirkulære natur, evighed og tid som – ikke modsætninger – men identiske; derudover giver jeg her et bud på, hvad den 4. dimension kan være, men erkender, at denne teori ikke er sikker.

Note 2: Det ovenfor skitserede mulige scenarie for Vandrer mod Lysets offentlige og fællesmenneskelige anerkendelse gennem erkendelse af den fjerde dimensions natur er kun en ud af mange mulige måder for, hvordan gennembruddet og anerkendelsen kan vindes. Der er fx også den mulighed, at man en dag vil finde det svundne kulturrige Atlantis ud fra Vandrer mod Lysets angivelser for dets beliggenhed. Der er i skrivende stund et projekt i gang, der forsøger netop dette. Eller der er den mulighed, at gennembruddet kan komme fra biologien, og Vandrer mod Lysets redegørelse for cellens oprindelse. Eller gennembruddet kan komme fra astronomien gennem en opdagelse af Modersolen og en ny teori for universets størrelse og opbygning ud fra Vandrer mod Lysets opgivelser. Gennembruddet kan komme på mange måder – hvis eller når det kommer.

Note 3: Ordet “metafysik” blev første gang brugt af Andronikos fra Rhodos som titel på en række skrifter af Aristoteles, der blev placeret efter fysikken (meta ta physika; “efter fysikken”. Kilde: Den store Danske). Traditionelt bruges begrebet om de store spørgsmål om verdens grundlag, Guds mulige eksistens, viljens frihed mv; dvs om spørgsmål vi ikke umiddelbart kan sanse, men forsøge at tænke. Derfor er det logisk at søge svar på metafysiske spørgsmål udover fysikken og fysikkens love, dvs udover de tre kendte dimensioner (som jeg altså her formulerer og opsummerer i rumtiden), og eftersøge og eventuelt indføje en 4. dimension i erkendelsen.