Hvis vi skal tro William James´ tanker om bevidsthed, som de kommer til udtryk i Troels Nøragers disputats Hjerte og psyke – studier i den religiøse oplevens metapsykologi og diskurs (1996), så findes der andre former for bevidsthed, end vores normale, vågne og rationelle bevidsthed.

Der findes jo fx vores drømme, der er beretninger om nær-døds-oplevelser (og en dertil knyttet tanketransformation med visse fælles karakteristika), ud-af-kroppen-oplevelser og dissociation (fx i forbindelse med traumer); eller med James (og Sigmund Freud og andre): Hele det underbevidste eller ubevidste felt.

Denne tanke – om de alternative bevidsthedsformer eller udvidede bevidsthed – er også en integreret del af Vandrer mod Lyset.

Vi kan i den forbindelse nævne Harald Høffdings tanke om, at omkring 95% af vores tankevirksomhed er ubevidst (eller underbevidst) (tanken er formuleret i værket Den menneskelige tanke (1910)), og – som kuriosum – moderne fysiks teori om, at vi mennesker kun kender og umiddelbart kan registrere eller påvise ca 5% af universets stof og energi; resten – 95% – er angiveligt mørkt stof og mørk energi, som vi endnu ikke kender naturen af.

Hvis det forholder sig sådan, må det være muligt (?) at opdage disse alternative bevidsthedsformers natur og eksistens andet end gennem kulørte teorier og kuriøse beretninger i videnskabens randområder – gennem en videnskabelig påvisning og forståelse og evidens. Denne nye – mulige – forståelse af tanken og bevidstheden må – naturligt nok – kunne nås gennem tanken og bevidstheden selv; eventuelt støttet af eksperimenter (som dem man fx har foretaget angående ud-af-kroppen-oplevelser og nær-døds-oplevelser).

Mit eget bud på en start på en sådan – videnskabelig – påvisning og teori vil være en påvisning og videnskabelig forståelse af den fjerde dimension (se Vandrer mod Lyset) og dermed – som en endnu ikke realiseret mulighed – en videnskabelig metafysik, sådan som jeg har skitseret det i indlæggene Fysik og metafysik og Fra videnskabelig fysik til videnskabelig metafysik.

I en videnskabelig metafysik baseret på en forståelse af den fjerde dimension, kan vi fx se drømme som et resultat eller virkning af firedimensional bevidsthed (eller rettere: en blanding af tre- og firedimensional bevidsthed som det kommer til udtryk ved kendte tredimensionale fænomener (fx huse, dyr osv) sat i en firedimensional ramme og virkelighed (drømmen)).

Hvis det er rigtigt, at bevidstheden rummer endnu ukendte lag (fx den ved nogle nær-døds-oplevelser rapporterede udvidede bevidsthed eller bare det ubevidste eller underbevidste), og at den således må formodes at kunne foretage spring (eller en langsommere evolution), så kan vi tænke, at vi ved at se i den modsatte retning – mod fortiden – kan konstatere lignende spring eller kvalitative udviklinger i den menneskelige bevidsthed, hvis tankespring er en del af tankens eller bevidsthedens natur.

(Vi kan dog også forstå en sådan udvikling ikke som et spring, men som en opdagelse af konstante og stedse nærværende dele af bevidstheden; dele, der altid har været der, og som vi langsomt, gradvist – eller ved spring – (gen)opdager).

Kan vi – altså – ved at se på historien konstatere eller påvise sådanne spring eller evolutioner i den menneskelige tanke?

Ja, det kan vi i og med den kendsgerning, at der har været en tid, hvor vi mennesker endnu ikke havde sprog, men dog tanke. På et tidspunkt er vi mennesker begyndt at udvikle sprog, og denne udvikling kan betragtes som et sådan kvalitativt spring i eller evolution af bevidsthed. Sprogets faktuelle fremkomst og eksistens og medium for tanken er en indikation på, at tanken kan foretage disse kvalitative spring eller evolutionære udviklinger (eller opdagelser af altid tilstedeværende (men skjulte) former for bevidsthed).

(Vi kan dog også forstå sprogets fremkomst som en alt ændrende ny mental og interpersonel teknologi, altså et nyt redskab for tanken og mennesker, ikke nødvendigvis en ændring eller udvidelse af tanken, og heller ikke nødvendigvis en opdagelse af et allerede eksisterende (men hidtil skjult) tankeområde eller tankemåde).

Hvis vi holder os til Vandrer mod Lyset, så er fremkomsten af tanken og sproget ikke synkrone, men dog i tid nærliggende begivenheder. Først fik vi tanken (af Gud), siden – ikke længe efter – udviklede vi sprog i de jordiske, kendte former (som altså er en menneskelig opfindelse). Dermed er der en nær forbindelse mellem tanke og sprog, men ikke identitet (hvilket sandsynliggøres ved, at vi ikke nødvendigvis tænker i sprog, i ord; der findes sprogløs tanke; og – sagt med et skævt smil – tankeløst sprog).

Men – ud fra disse tanker skulle det være muligt – hovedsageligt inspireret af Vandrer mod Lysets beskrivelse af bevidstheden – at opdage hidtil skjulte og ukendte lag i bevidstheden, det skulle – som hypotese – være muligt for tanken og den menneskelige bevidsthed stadigt at foretage (kvante)spring ind i noget helt nyt og endnu ukendt, fx nu gennem erkendelsen af den fjerde dimension.

Vi kan forsøge at formulere teorien eller hypotesen ved følgende:

Virkeligheden er uendeligt dyb, og vi kan ikke som mennesker komme erkendelsesmæssigt til bunds i den. Men vi kan – stadigt – foretage tankemæssige kvantespring eller paradigmatisk nydannelse af tanken eller tankens ramme. Til de – nu – ukendte lag i virkeligheden, kræves – ligeledes nu – ukendte lag i bevidstheden for at erkende disse lag.

(Som – foreløbigt – kuriosum kan vi her minde om ekvilibriet mellem de ukendte 95% af virkeligheden – den indre og den ydre).

Om det rent faktisk kan lade sig gøre at verificere eller falsificere denne teori om stadige mentale bevidsthedsspring som et grundmenneskeligt vilkår og mulighed – må dog fremtiden vise.

Note: William James´ arbejde består ifølge Nørager hovedsageligt i at ændre den religiøse metapsykologi og diskurs fra den kristne traditions opfattelse af hjertet og hjertesproget henimod en subliminal opfattelse af religion og den religiøse oplevelse. Jeg er derfor usikker på, hvor vigtige og relevante hans tanker er for de her fremdragne forhold og ideer. Men jeg lader det stå hen, idet jeg bruger hans tanker som løftestang, og overlader så i øvrigt til læseren selv at gøre sig tanker derom ved eventuel selvstændig læsning af Nørager og James.