Hvis det er rigtigt forstået, at opgaven for de yngste (se Vandrer mod Lyset) nu – sammen med Gud og Guds Tjenere (under Guds øverste ledelse) – er at skabe en egen Lysets kultur, en klassisk kultur med udgangspunkt i Vandrer mod Lyset, en kultur med sigte på evigheden, modsat populær- og trivialkulturens sigte på nuet og døgnet – som jeg tidligere har skrevet om (på Facebook) – så er der nogle ting, det er vigtigt at forstå:
En Lysets kultur skabt bredt på Jorden og for hele menneskeheden er en mulighed – det er ikke noget, der nødvendigvis vil ske, den vil ikke komme af sig selv, og den kan ikke skabes på et øjeblik, nu og her.
En af de meget vigtige faktorer i ligningen omhandler menneskeåndernes og de ældstes vilje. Selv en nok så god vilje til at skabe en Lysets kultur fra Lysets side kan således strande på menneskeånders og de ældstes egen vilje til mørket, det onde.
Lyset kan ikke gennemtvinge sin kultur; hvis man forsøgte det, ville det ikke længere være Lys, men mørke, idet Lyset kun kan virke i frihed og i respekt for vores egen frie vilje. Mørket tvinger, Lyset stiller frit.
Hvis Lyset ville gennemtvinge kærlighed, barmhjertighed og tilgivelse for alle, ville selve tvangen betyde, at man påtvang andre værdier mod deres vilje.
Derfor ville værdier som fx kærlighed og barmhjertighed ikke være vores egne værdier, de ville være vores inderste fremmed, altså som sagt egentlig ikke vores egne værdier, og de ville derfor være uden værdi for dem, man på den måde søgte at påtvinge det gode.
Og derfor ville tvang i henseende til Lyset ophæve Lyset selv. Lys ville blive til mørke, eller i hvert fald uden værdi. Lyset fordrer frihed og kan kun tilegnes selvstændigt og i frihed.
Lysets kultur er blandt andet derfor kun en mulighed, omend en meget ønskelig mulighed, det er ikke noget, der nødvendigvis vil blive skabt, i hvert fald ikke sådan bare lige, og lige nu.
Lyset kan udpege en retning, men vejen må vi selv gå – om det ønskes.
Et andet aspekt er, at det heller ikke bliver afgjort en gang for alle – eventuelt lige nu – om vi som menneskehed vil arbejde henimod en Lysets kultur.
Mennesker kan fx stille sig afvisende nu, men komme på bedre tanker senere. Nogle vil måske se denne mulighed, denne chance, umiddelbart og med det samme, andre være skeptiske.
Valget er altså individuelt og kan ændre sig over tid.
Men alt må – fra Lysets side – fremarbejdes og fremelskes i frihed, og man må acceptere menneskers frie valg.
Derfor er et af nøgleordene, også her: Tålmodighed. ‘Thi kun de tålmodige ville sejre’, som der står i Vandrer mod Lyset.
(Dette indlæg er også bragt på Facebook)