Genteknologi som mulig del af løsningen på store menneskelige problemområder

I det omfang overbefolkning er skyld i mange af de store menneskelige problemer, vi som menneskehed kæmper med i dag: Krig, fattigdom, klimaforandringer, mentale og fysiske sygdomme, overforbrug af Jordens ressourcer og andet; og at derfor en reduktion af antallet af mennesker i verden ville være at foretrække, ser jeg en mulig del af løsningen – ikke den hele, men en del af den – gennem genteknologien. På følgende måde:

De enkelte landes regeringer og myndigheder kunne gennemføre en lov om obligatorisk og offentligt finansieret gentest og screening for arvelige sygdomme. Hvis det ved den enkeltes screening – som må gennemføres før kønsmodningen – viser sig, at vedkommende har betydelig risiko for at give alvorlige, arvelige sygdomme i arv til afkommet, så må den enkelte selv – altså efter vedkommendes frie vilje, ikke ved lovtvang – tage stilling til, om han eller hun kan forsvare at sætte børn i verden, eller om man – ligeledes frivilligt, ikke ved tvang – fx vil lade sig sterilisere for at undgå at give alvorlige sygdomme og lidelser i arv til sine børn.

De centrale spørgsmål den enkelte da må stille sig selv må være: Kan jeg ud fra den forhåndenværende viden, opnået gennem gentesten og screeningen, forsvare at sætte børn i verden med den risiko for barnet det medfører, og ville jeg, hvis det var mig, der skulle fødes med den givne risiko, selv ønske at fødes?

Svarene på disse spørgsmål må hver enkelt selv give, de bør ikke påtvinges den enkelte. Dette er meget vigtigt, særligt i sådanne tilfælde, hvor svarene berører væsentlige eksistentielle og følsomme forhold, og har så store konsekvenser – for den enkelte og for de eventuelle børn.

Det er også meget vigtigt, at et sådan muligt fødselsprogram ikke søges løst gennem provokeret abort, hvis man svarer på spørgsmålet om det ønskværdige i at sætte børn i verden i en given situation og under de og de givne omstændigheder med et nej. Provokeret abort er aldrig en ønskværdig løsning på problemet vedrørende forplantning eller ej, hvilket jeg har udviklet i indlægget Problemerne abort og eutanasi i en ny formulering.

Hvis man vælger at følge denne vej, kunne mange – dog ikke alle – menneskelige problemer løses: Først og fremmest de meget konkrete og smertelige problemer med arvelige sygdomme (fx mentale sygdomme eller diabetes), og al den lidelse disse sygdomme skaber, og man ville sikkert kunne imødegå mange krige og konflikter, der i hvert fald i nogle tilfælde skyldes stridigheder om ressourcer, fordi vi er for mange om at dele for få ressourcer, man kunne lempe noget af klimaaftrykket på kloden, man ville generelt kunne skabe et bedre miljø og bedre samfund at leve i, måske også løse nogle af problemerne med racisme og meget andet.

Gennem en ansvarlig lovgivning baseret på offentlig finansieret test og screening  kombineret med frivillighed for den enkelte, en ret til selv at tage stilling og leve sin holdning ud i livet på dette vitale område af det menneskelige liv, kunne vi simpelthen løse en del af hele problemet med den menneskelige lidelse.

Den her skitserede mulige løsning angår de arvelige sygdomme, man ikke er vidende om, men måske bærer af. Jeg antager, at de fleste allerede i dag med hensyn til kendte, arvelige sygdomme, stiller sig selv beslægtede spørgsmål, og har disse overvejelser inde over beslutningen om at sætte børn i verden eller ej, samt at de fleste tænker og handler ansvarsfuldt på baggrund af den viden, den enkelte har.


Skriv en kommentar