I forsøget på at udvikle en kærlighedens erkendelsesteori må vi nu tegne en ny grænse, eller snarere en udvidelse af feltet, idet ikke al erkendelse skabes ved forening eller afbalancering af modsætninger.
Der kan også skabes sand erkendelse gennem formulering af sande udsagn eller domme (engelsk: propositions; jf Internet encyclopedia of Philosophy, artiklen Truth). Men erkendelsen bæres her stadig af kærligheden, eller kan bæres af den; nemlig ved kærlighed til sandhed (filosofi, af græsk: philosophia, kærlighed til viden/visdom), hvilket synes at ligge dybt i menneskeånden. Vi søger gerne sandhed, om end vi ofte tager fejl. Ved formulering af sande udsagn og domme sker erkendelsen som ved forening eller afbalancering af modsætninger ved den frie viljes indvirkning på den frie tanke, idet tanken ved viljen søger det sande udsagn og dom.
Visse udsagns og dommes sandhedsværdi (truth-value; sand eller falsk) kan bestemmes eksakt. Således kan udsagnet og dommen der findes sande udsagn og domme kun have sandhedsværdien sand. For hvis vi antager, at vi giver den sandhedsværdien falsk, er det det samme som at sige, at der ikke findes sande udsagn og domme. Men dette udsagn og dom er med logisk nødvendighed falsk. For hvis den er sand, findes der i det mindste ét sandt udsagn og dom, nemlig udsagnet og dommen der findes ikke sande udsagn og domme. Udsagnet og dommen ophæver således sig selv, og derfor er udsagnet og dommen der findes sande udsagn og domme nødvendigvis sand.
Tilsvarende – og af samme grunde – er det almene udsagn og dommen der findes sandhed nødvendigvis sand.
Der findes også udsagn og domme, hvis sandhedsværdi kan bestemmes eksakt til falsk. Således er udsagnet og dommen der findes kun løgn/falske udsagn og domme nødvendigvis falsk, parallelt til redegørelsen for udsagnet og dommen der findes sande udsagn og dommes sandhed. For hvis den var sand, ville der ikke kun findes løgn eller falske udsagn og domme, da udsagnet og dommen så selv måtte være sand. Derfor er udsagnet og dommen der findes kun løgn/falske udsagn og domme nødvendigvis falsk.
Nogle udsagn og domme ændrer sandhedsværdi over tid. Fx er udsagnet og dommen Joe Biden er USA´ s præsident sandt i dag (27.11.23), men vil givetvis være falsk om 100 år, hvis udsagnet og dommen da udtales med eksakt de samme ord.
I teorien om fuzzy logic (sløret logik; Stanford encyclopedia of Philosophy) opererer man ikke kun med sandhedsværdierne sand og falsk, men med grader af sandhed anskueliggjort ved talintervallet fra 0 til 1, hvor 0 er helt falsk, og 1 er helt sand. Sandhedsværdien af et udsagn og en dom kan da antage alle værdier i dette interval.
Måske ville det i den teori give mere mening at angive intervallet for sandhedsværdier ved intervallet fra -1 til 1, hvor -1 er helt falsk, 0 er et moralsk eller etisk udsagn eller værdidom (neutral), og 1 er helt sand. Vi kan da tænke, at intervallet fra -1 over 0 til 1 kan bestemmes i et kontinuum, men vi kan også tænke, at intervallet kan angives ved diskrete værdier, parallelt til kvanteteoriens bestemmelse af elementarpartiklers energiniveau som havende diskrete energiniveauer ved energikvanter. Vi kan således tænke, at der parallelt til energikvanter også findes diskrete sandhedsværdier repræsenteret ved sandhedskvanter.
At vi her sætter moralske og etiske udsagn og værdidomme til sandhedsværdien 0 skyldes, at det jo i mange tilfælde ikke kan afgøres eksakt, om noget er godt eller ondt. Fx vil udsagnet og værdidommen det er godt, at Solen skinner ikke kunne afgøres eksakt ved værdien -1 eller 1 (eller andre værdier herimellem, fraregnet 0). Tilsvarende kan den moralske og etiske dom det er godt at skænke krigsflygtninge asyl i Danmark ikke bestemmes eksakt med værdierne -1 eller 1 (eller andre værdier herimellem, fraregnet 0). Det mest naturlige indenfor teorien om fuzzy logic er derfor at give moralske og etiske udsagn og værdidomme værdien 0.
Udover ved forening eller afbalancering af modsætninger i erkendelsen og ved udsagn og domme kan sand erkendelse nås på mange andre måder og ad mange andre veje. Fx gennem videnskabeligt arbejde, både teoretisk (fx teoretisk fysik) og praktisk (fx gennem eksperiment, indsamling af svar ved spørgeundersøgelser osv), gennem iagttagelse, opfattelse eller sansning (engelsk: perception), ved ren tænkning (fx logik), ved gyldigt argument (engelsk: sound) og sikkert på mange flere måder. Vi kan også søge sand erkendelse eller blot sandhed gennem kunstnerisk virke ved begreberne poetisk sandhed, kunstnerisk sandhed gennem maleri, musik, skulptur, installation, performance osv, og vi kan søge og måske finde sandhed gennem tro og religion.
Fælles for disse måder og veje til sand erkendelse og sandhed er, eller kan være, kærlighed til sandhed, hvor den frie tanke ved den frie vilje (og måske ved følelse) søger sandhed, eller hvor sandhed modtages gennem inspiration via intuition ved oversanselig indflydelse i Vandrer mod Lysets forstand, og de falder derfor alle ind under en kærlighedens erkendelsesteori, idet vi med den så breder perspektivet videre ud fra det rent filosofiske felt, område og studie i den gængse forståelse af åndsdisciplinen filosofi til at omfatte alle veje til og måder at opnå sand erkendelse og sandhed på (jf den oprindelige betydning af ordet og disciplinen filosofi: kærlighed til viden/visdom).
Forfatterskabet Højtryk 
Skriv en kommentar