Den frie tanke og den frie vilje i en kærlighedens erkendelsesteori

Al sandhed er i Lyset og dermed i kærligheden. Lyset og kærlighed er orden. Lyset og kærligheden er derudover en kraft og realitet, der formår at forene eller afbalancere modsætninger. Alt dette kan vi læse ud af Vandrer mod Lyset.

Derfor drejer det sig i en kærlighedens erkendelsesteori om – for at skabe viden og sandhed – ved Lyset og kærligheden at skabe orden i tanken ved gennem den frie vilje og ved Lyset og kærligheden at forene eller afbalancere modsætninger i den frie tanke. Denne forening eller afbalancering skabes altså ved den frie viljes indvirkning på den frie tanke.

Dette kan opfattes modsat af den hegelske logik og dialektik, hvor udviklingen (af Verdensånden) sker ved (begrebslogisk) nødvendighed gennem negation og negationers negation.

Den således frie erkendelse gennem forening eller afbalancering af modsætninger kan være en naturlig del af åndens forædling og vandring mod Lyset.

Fx kan vi afbalancere subjekt og objekt i erkendelsen ved forståelsen af, at de er to dele af den samme helhed (erkendelsen selv), og ikke principielt adskilte som hos Kant. De bliver heller ikke forenet med nødvendighed efter en lang (begrebslogisk) udvikling som hos Hegel.

Eller vi kan forene arbejdsgiver og arbejdstager i erkendelsen ved forståelsen af, at også de er dele af den samme helhed (den samme virksomhed), forene jøder og muslimer, kristne og ateister, rige og fattige, dumme og kloge, syge og raske osv ved forståelsen af, at de er dele af den samme menneskehed.

Måske kan vi endog sige, at modsætninger generelt er dele af den samme helhed (jf taoismens begreb om yin og yang).

Alle disse erkendelser sker i frihed ved den frie viljes indvirkning på den frie tanke forstået på den måde, at det står enhver frit for at anerkende eller benægte dem, lige som det står enhver frit for overordnet set at anerkende eller benægte sandheden og relevansen af hele tanken om en kærlighedens erkendelsesteori, og netop denne ret til og mulighed for at anerkende eller benægte sandheden af det ene eller det andet, eller det hele, er et tegn på tankens og viljens frihed.


Skriv en kommentar