Hvem vindes for lyset gennem fordømmelse og sortsyn, hvem vindes ved at vægte menneskers fejl og ufuldkommenheder højere end deres indre skønhed, renhed og uskyld, der alt ligger dybere og hinsides alt mørke: Kærligheden, der er enhvers inderste realitet.
Den mørke profet råber dommen ud: ‘I verden og i de hellige bøger er ingen ånd og ingen Gud, og hvis der er, da ingen god ånd og ingen god Gud. Og mennesker har gjort Jorden, Guds Hus, til en slagtehal. Se, hvor de helliges Gud mishandler mennesker og misbruger sin Almagt; snart dræber Han mennesker i tusindvis, snart sender Han pest, sult, krig, udryddelse af alt liv til mennesker og hele lande og byer, snart er mennesker brændsel for helvedes ild, snart skaber Han tro og vantro og med det frelse og fortabelse, salighed og evig lidelse, alt efter sin Vilje, lune og forgodtbefindende. Er dét lysets og kærlighedens Gud og Almagt?
Nej, i sandhed, i verden og i de hellige bøger er ingen ånd og ingen Gud, eller der er kun en ond ånd og en ond Gud’.
Da kommer Guds ord mildt og kærligt til den fortvivlede profet: Er der ingen lysets ånd i verden, så bring den selv, det var jo derfor, jeg sendte dig. Er der ingen Gud i de hellige bøger, så er jeg dog i mennesker. Tal til menneskers indre skønhed, tal til deres inderste længsel efter renhed og fred, ban veje for mennesker ved kærlighed, de veje, der fører til mig. Og skulle din kærlighed møde modstand ved indgangen til et menneske, da stands kun ved porten, og tag ikke mennesket med vold, tvang og trusler; alt sådant er af det onde.
Vis mennesker at vejen er kærlighed, og at kærlighedens veje er enkle; de kræver kun at elske. Vis dette ikke i ord, men ved dit eksempel, og forbliv med denne din gerning kærligheden tro. For du skal vide, at jeg dømmer ingen, men elsker alle!
Da bøjede profeten sig beskæmmet i ånden for den Magt, der havde talt disse ord, for han vidste med sit hjerte, at de var sande.
Forfatterskabet Højtryk 
Skriv en kommentar