Af og til kommer den dybeste ondskab forklædt som det højeste gode

Dette ser vi fx når visse mennesker uden at blinke hævder at være Gud eller Gud lig. Vi ser det fx hos visse kristne sektledere, og hos visse såkaldt hellige mænd og kvinder i Indien, nulevende og afdøde.

Fænomenet er en konsekvens af det, jeg kalder mørkets dobbeltaspekt, mørket, der både kan optræde med et “lyst” og et rent sort ansigt og skikkelse (jf også myten om “Lucifer Lysbringeren” og “Satan, mørkets fyrste”; to ansigter for den samme personlighed; vi må dog her huske på, at Satan, Ardor, ifølge Åbenbaringen, Vandrer mod Lyset, er vendt hjem til Lyset og Gud (det skete i 1912), og derfor har denne myte nu kun historisk interesse).

Den dybeste ondskab er repræsenteret ved kundalini, Slangen, en mørkekraft, der fx også har inspireret til ideen om Kristus som værende Gud. Dette skal ikke forstås sådan, at Kristus er Slangen, men ideen om at han er identisk med Gud (“Guds enbårne Søn”; en del af treenigheden) er et udtryk for kundalini; en tanke, der ifølge Vandrer mod Lyset, aldrig – naturligvis – har fundet rum i hans sind.

Jeg tror, det er sikkert at sige, at historisk i den jødiske, kristne og islamiske mystik og aktuelt foruden i den spirituelle bølge, så bæres også den såkaldt karismatiske, kristne vækkelse frem af denne kraft gennem ideen om Kristus som værende identisk med Gud. Det kan man fx se ved disse bønnemøder eller gudstjenester, hvor mennesker taler i tunger, falder om i kramper ved håndspålæggelse af præster osv. I mystikken og spiritualiteten bekræftes tanken om kundalini som motor i de religiøse erfaringer og oplevelser ved de samstemmende rapporter om en “ekstatisk forening med Gud”, af symptomer som rullende øjne, fråde om munden, en (“lys”-)kraft, der stiger op gennem kroppen (eller op gennem “chakraerne”) fra halebenet (eller “rodchakraet”) ledsaget af rystelser og kramper osv. Disse fænomener og symptomer kendes også i hinduisme og buddhisme.

Kernen og bedraget i kundalini er, at den – gennem mennesker – vil være Gud, og nogle mennesker falder for dette bedrag. Intet menneske er – selvfølgelig – Gud. At Gud skulle inkarnere som menneske i Jesus af Nazareth eller at noget andet menneske skulle kunne blive Gud, er en helt igennem blasfemisk tanke, der nu ikke længere burde finde genklang og udbredelse blandt mennesker.

Vi må lade alle disse barnefantasier fare, og søge ind til den sande Gud, som Han/Hun åbenbarer sig gennem Vandrer mod Lyset, og som – varmt og trygt og nært, fjernt fra al ekstase og rus og bedrag – kan åbenbare sig i hvert eneste menneskes liv og hjerte. Stille og roligt og uden om alle disse gennemsigtige menneskeguder, der kun inkarnerer Slangen, kundalini, den dybeste ondskab i Lysets dragt og skikkelse.