Sprog, erkendelse og sandhed, bevidsthed og stof er i nyere eller moderne videnskab måske alle udtryk for eller udgøres af netværk eller felter, som man forklarer og beskriver forskelligt og med forskellige egenskaber og natur.
I sprogfilosofien lægger man vægt på ords placering og betydning i en given kontekst (efter den sproglige vending omkring 1890 og fremad), i erkendelsesteorien og teorier om sandhed har man kohærensteorien for erkendelse og sandhed, dvs man beskriver erkendelse og sandhed som horisontale netværk eller indbyrdes forbundne elementer i felter, fremfor – i et billede – som en vertikal, hierarkisk bygning med grundsten, mure, tavværk osv, i bevidsthedsfilosofien har man en kvanteteori for bevidsthed, for stoffet kvanteteorien, herunder teorien om kvantefeltet.
Jeg skal understrege, at de her nævnte teorier ikke er de eneste på de respektive felter, og at jeg ikke er ekspert på nogen af områderne. Men jeg får den tanke, at disse netværk eller felter måske er udtryk for grundlæggende egenskaber ved og fænomener i verden, som kan samlæses med Vandrer mod Lyset på den måde, at alle disse felter kan tænkes at have fælles rod, at de sammenbindes ved Lyset og dermed kærligheden i et universelt netværk eller felt, hvor Lyset og kærligheden er den bærende og fælles og forenende kraft i netværkene og felterne, den fælles rod, og at det dermed er muligt at formulere en forenet feltteori for erkendelsen i en kærlighedens erkendelsesteori. Muligvis udgøres det universelle netværk og felt af Lys og kærlighed af Lysæteren med centrum i Gud (se Vandrer mod Lyset).
Mennesker kan også ved Lyset og kærligheden (til sandhed), søge at erkende disse netværk eller felter og deres mulige forening ved Lyset og kærligheden i en metateori: Dels for netværkene, dels for erkendelsen af dem ved den frie tanke og den frie vilje.
Med hensyn til bevidsthedsfilosofien ved vi fra Kristi Tale i Vandrer mod Lyset, at vi mennesker påvirker hinanden ved tanken, og dette kan muligvis – sammen med en mulig forbindelse og netværk og felt mellem alle mennesker ved hjertet eller ved et hjertefelt med udgangspunkt i hjertecentret (jf Vandrer mod Lyset, s. 171-173 om åndelegemets opbygning) – forklares ved en forenet feltteori med Lyset og kærligheden som bærende kraft; med andre ord at vi mennesker er forbundet ved og påvirker hinanden – til godt eller ondt – ved både tanke og hjerte. Derudover er vi jo forbundet ved vilje gennem vores handlinger.
En indikation på at det forholder sig sådan, har vi i Vandrer mod Lyset s. 165, hvor der i forbindelse med beskrivelsen af, hvordan og hvorfor Gud antog sig menneskeheden som sine børn, står: “Fra det øjeblik Gud således satte sig i forbindelse med menneskene, flyder den guddommelige strøm gennem alle i et ubrydeligt kredsløb og tilføres enhver ny skabning i undfangelsesstunden.” Den guddommelige strøm er Lys, og dermed kærlighed. Og det virker naturligt, at kærligheden først og fremmest flyder og strømmer gennem hjertet og hjertecentret.
Denne tanke altså – alle menneskers mulige forbindelse med hinanden og med Gud ved tanke, vilje og hjerte gennem Lyset og kærligheden – har en parallel i teorien om stoffets kvanteteoretiske forbindelser i et kvantefelt (quantum entanglement), hvor man synes at have konstateret, at stof påvirker stof med hastigheder, der kan overskride lysets. Det ser med andre ord ud til – her formuleret i et billede – at berøring af et netværk eller felt ét sted, udvirker forandringer eller reaktioner omgående andre steder i netværket. Som om netværket eller feltet i et billede er én stor organisme, der mærker enhver påvirkning et hvilket som helst sted i feltet og reagerer på den momentant.
Denne tanke kan igen – hvis tanken om alle menneskers og Guds forbindelse og netværk ved tanke, vilje og hjerte gennem Lyset og kærligheden er rigtig – føre til en teori om, at hvis ét menneske er glad – eller lider – glædes eller lider hele netværket eller feltet, selv om vi måske ikke er bevidste om det.
Med disse tanker nærmer vi os måske en forståelse og forklaring på den 4. dimension, som Vandrer mod Lyset nævner, men ikke forklarer. Da imidlertid tankerne om et guddommeligt netværk, felt og fællesskab – på godt og ondt -næppe lader sig verificere videnskabeligt, og formentlig heller ikke med gængse filosofiske metoder og argumenter, må jeg som forfatter af teksten ty til den samme metode, som vi opfordres til at benytte i forhold til Vandrer mod Lyset: At bringe tankerne for samvittighedens domstol eller prøve. Eller måske opfordre den enkelte læser til selv at mærke efter i hjertet, om tankerne er rigtige eller fejlagtige, og om læseren hér – i hjertet – kan mærke spor af dette fællesskab og guddommelige netværk.
Jeg skal altså undlade at forsøge at udskrive et videnskabeligt eller filosofisk argument for tankerne, der her fremsættes – og overlade dommen til dig, der læser dette.
Nyttige links:
Sprogteori med vægt på kontekst: Dagligsprogsfilosofi (Den store Danske), Pragmatics (Stanford encyclopedia of Philosophy). Se også L. Wittgensteins Philosophische Untersuchungen og G. E. Moores, Gilbert Ryles, J. L. Austins, P. F. Strawsons, B. Russells og G. Freges arbejder
Kohærensteori for sandhed og erkendelse: Coherentism in epistemology (Internet encyclopedia of Philosophy), The coherence theory of truth (Stanford encyclopedia of Philosophy)
Kvanteteori for bevidsthed: Quantum approaches to consciousness (Stanford encyclopedia of Philosophy), Quantum Mind (engelsk Wikipedia)
Kvantefeltteori: Quantum field theory; (engelsk Wikipedia), Quantum field theory (Britannica)
Skriv et svar til Nødvendigheden af viljens herredømme over tanken – Forfatterskabet Højtryk Annuller svar