Da mørket ifølge Vandrer mod Lyset er en kraft og en magt, der kan binde tanke og vilje og dermed den menneskelige ånd, er frihed det ondes fravær fra tanke, vilje og ånd. I samme mål som vi udrenser vores tanke, vilje og ånd for mørke, er vi frie.
Gud har skabt vores tanke, vilje og ånd af Lyset og kærligheden i forbindelse med noget af sit eget guddommelige Selv, skabt os fra første færd helt uden mørke (Supplement II, no 64). Derfor er vi skabt frie. Og da vores naturlige og gudgivne tilstand således er frihed, frihed i tanke, vilje og ånd, er også erkendelsen i sin oprindelighed fri, da vi erkender ved den frie tanke og den frie vilje og ved Lyset og dermed kærligheden; vi erkender enten ved egen kraft og af os selv, eller ved oversanselig inspiration via intuition eller åbenbaring.
Ved Lyset og dermed kærligheden erkender vi sandhed i frihed. Da Jorden imidlertid er en mørkets verden, hvilket der er gjort nøje rede for i Vandrer mod Lyset, er vores menneskelige erkendelse aldrig helt fri. Og derfor tager vi ofte fejl i vores forsøg på erkendelse. Mange af de fejl der i tidernes løb er gjort i erkendelsen, skyldes ikke nødvendigvis bevidste løgne, men vel først og fremmest det mørke, der hviler så tungt over Jorden.
Efterhånden som mørket elimineres vil dog erkendelsen blive stadig mere fri og let, og der vil da formentlig også blive begået færre fejl. Den menneskelige erkendelse vil da blive stadig dybere, mere omfattende, mere nuanceret, mere vidtforgrenet og mere sand.
Men erkendelse vil for os mennesker altid være forbundet med en vis vanskelighed og anstrengelse – med stadig risiko for fejl – hvilket skyldes, at mørket bestandig vil søge at forhindre den frie og frigørende sande erkendelse ved kærligheden. Vi søger at frigøre og udsanke lysets og sandhedens og kærlighedens gyldne korn fra mørkets tunge slagger, og denne bestræbelse har en værdi og dermed en pris. Jo højere værdi, jo større sandhed, jo højere pris.
Forfatterskabet Højtryk 
Skriv en kommentar