
Den kærlighedsgnist Gud har givet os/skal vokse sig stor/igennem alle livene på Jord,/for Gud er kærlighed./Det er vejen vi skal gå,/det er målet vi skal nå. – Tanja Zier Larsen, Det befriede folk
Ved den evige vandring mod lyset gennemdanner livet ånden ved kærligheden, ånden, der herved vinder stadigt højere åndelige værdier til en proportionalt stadigt højere pris – men også med hvilen indimellem. Livet er i kærligheden.
Langsomt bygger ånden en grund, der kan bære, og retningen mod lyset, kærligheden, bliver ved viljen og den sig gennem tiderne klarende tanke stadigt mere sikker ved selvbeherskelse.
En nat engang sank drømmen om tålmodighedens mægtige sværd til ro i mit indre; og jeg tænker, at dét er en af livets dybeste sandheder af den højeste visdom, en sandhed til næring og trøst for den ånd, der stiller sig det eksistentielle grundspørgsmål om liv eller tilintetgørelse.
For ingen smerte og ingen lidelse kan vare evigt, alt mørkt og alt tungt må vige for den vilje, der vil, og som ved tanken ved, at den har tid nok.
Skriv en kommentar