Dybest i mennesket springer og løber kærlighedens kilde i frihed, den stærke kilde, der skyller alle indre og ydre skranker og sten bort i tidernes rullende trav og dagenes skiften. Endnu findes tyranniet på Jorden, men ingen er tungere lænket end tyrannen selv.
Da af medfølelse og ved tilgivelse: Bed for at den indre kilde i tyrannen og i alle, der ved synd har lagt sig selv i mørkets tunge lænker, igen må vågne og flyde frit, så kærligheden kan sætte alle fri og alle ved den finde fred.
Søg ikke hævn ved hadet, at du ikke ved vold skal lægge dig selv i de samme lænker, som du hader og fordømmer, men søg gennem medfølelse, tilgivelse og bøn i din kamp mod undertrykkelse at bevare din egen indre frihed, den evigt strømmende kilde af lys, og søg altså derved at genvække denne kilde også i tyrannen.
Når de indre lænker brister, brister også de ydre. Før eller siden vil det ske, for ingen kan være i mørket evigt. Forlæng ikke vejen ved had, men forkort den med kærlighed.
Forfatterskabet Højtryk 
Skriv en kommentar