Lyset, kærligheden og med den friheden og freden må langsomt gro frem indefra i takt med at mørket, det onde, udrenses; i et menneske som i en stat, et samfund. Tvinges lyset og freden igennem udefra ved propaganda, fanatisk mission, ved trusler eller ved militær magt, så bliver det lys vi kæmper for til det mørke vi kæmper imod.
Derfor nytter det ikke, hvis vi fx her i Danmark vil tvinge danske muslimer til at afsværge deres tro og identitet og til at antage vores værdier hvis og i den udstrækning deres værdier er uforenelige med vores, ligesom det ikke nytter, hvis muslimer vil tvinge andre med vold eller trusler til at antage deres værdier og tro.
Værdierne kan være gode nok i sig selv. Det er indlysende værdifuldt, hvis man med demokratiske idealer og idealer om frihed og retsstat søger at værne om og beskytte det enkelte menneskes værdighed og integritet, ligesom det er indlysende værdifuldt, hvis man med sin tro ønsker at fremme medmenneskelighed, tolerance, rummelighed og fred med sine medmennesker og med Gud.
Men hvis man søger at tvinge disse ægte værdier igennem udefra, kommer de aldrig til i sandhed at være vores egne værdier, på hvilken side af ´fronten´ man end står. De bliver os fremmede, noget uønsket, noget vi i vores indre om ikke i det ydre gør modstand mod, og søger at befri os for. Derfor bliver de påtvungne værdier, hvor gode de end kan være i sig selv, det sidste vi vil antage som vores egne, og dermed virker selv de bedste intentioner modsat hensigten ved tvang.
Det nytter heller ikke, hvis stater eller alliancer af stater i geopolitikken søger at tvinge sin vilje igennem militært. Tag som eksempel krigen mellem Rusland og Ukraine. Set fra russisk side vil man sige, at Vesten og NATO ved Ukraines eventuelle medlemskab af NATO og EU har overskredet en rød linje. Hertil og ikke længere. Rusland opfatter situationen som et led i NATO´ s aggressive udvidelse mod Øst, og føler sig trængt og isoleret i verdenssamfundet. Dette opfatter jeg som rationalet bag krigen set fra russisk side.
Med invasionen af Ukraine søger Rusland at tvinge sin vilje igennem militært ud fra en formodet og påstået ret til at handle som de gør. Krigen er i deres øjne retfærdig og nødvendig. Men forskellen på den russiske og den vestlige ageren i konflikten er, at NATO aldrig har tvunget nogen stat eller noget land til at tilslutte sig alliancen. Fx Polen og de baltiske lande er frivilligt og efter eget ønske gået ind i alliancen, og Ukraine ønsker tilsyneladende det samme, noget som Rusland søger med tvang at forhindre.
Lad os sige, at det lykkes Rusland at besejre Ukraine. Hvad så? Så vil Rusland stå med et land med en befolkning på mange millioner mennesker, som på ingen måde ønsker at være besat eller kontrolleret af Rusland. De vil gøre oprør, måske med en guerillataktik eller ved terror. De vil forsøge igen af ryste det russiske åg af sig med de midler de har. Så selv hvis vi med den yderste velvillighed anerkender og medgiver russerne et vist rationale og en vis retfærdighed for deres krig, så bliver resultatet dog i alle tilfælde modsat hensigten. Krigen vil ikke give Rusland fred, og den vil ikke forhindre, snarere fremskynde andre tidligere sovjetrepublikkers forsøg på at indtræde i NATO-alliancen som værn mod den russiske aggression. De vil af egen drift og efter eget ønske søge fred og beskyttelse som frie medlemmer af den vestlige alliance.
Kort: Der er ingen anden vej for lyset og det gode end at det langsomt må gro frem indefra i frihed. Søger man at tvinge lyset igennem udefra bliver det til mørke. De ægte værdier har imidlertid en styrke, som man kan forlade sig på. Man kan roligt tro så meget på værdierne, at man tør lade dem gro frem indefra i deres eget tempo. Hvis ikke man har den nødvendige tro og den nødvendige tålmodighed så man kan vente på at det sker, så ender man med at forråde sine værdier og sit inderste, sig selv.
Forfatterskabet Højtryk 
Skriv en kommentar