Efter mange tiders lidelser, sorg og afsavn kom vandreren endelig til Det grønne Land, hvor hun fandt ly og skygge for stormen og den brændende Sol under de høje, de højeste træer, og under Det ene Træ.

Forunderligt, hvor træerne sang! Hvert et træ, hver en gren, hvert et blad sang, og det var som om kærligheden kom alle steder fra og vækkede den lille fugl, nattergalen, ved hendes bryst. Hør hvor de sang:

– Hvis du vil hjælpe mennesker,

– skal du ikke docere for dem,

– men elske dem.

Fuglen ved hendes bryst svarede: Ja! Ja! Ja!

Hun sagde:

– Men der er meget ondt og mange onde i den grå verden.

– Specielt dem, sang de, og fuglen ved brystet svarede: Ja! Ja! Ja!

Hun sagde:

– Måske vil de ikke modtage mig, men fortsætte med deres ondskab.

– De vil ikke bøje sig for dine ord,

– men de vil bøje sig for din kærlighed, sang de, og hendes hjerte svarede:

– Ja! Ja! Ja!

De sang:

– Gå til den grå verden,

– plant et træ herfra,

– giv den farve,

– giv den lys,

– giv dem varme!

Nattergalen ved brystet svarede:

– Ja! Ja! Ja!

Og hun slog en kappe om skuldrene, fyldte sit bæger med vand fra en kilde fra Hjemmet, og gik vejen tilbage til den grå verden, hvor hun plantede et træ fra Det grønne Land, dette.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s