En advarsel til alle potentielle selvmordsterrorister

Foranlediget af dagens terrorangreb i Kabul vil jeg her bringe en alvorlig advarsel til alle potentielle selvmordsbombere. Hør mig, for jeg taler i Gud Herren den Almægtiges Navn. I kalder Ham Allah; så taler jeg da i Hans Navn.

Hvis I – trods denne advarsel – alligevel overvejer det forfærdelige, det afskyelige, det blasfemiske, da skal I vide, at der ikke efter jeres død som selvmordsbombere venter jer Paradisets herligste glæder. I vil ikke blive lagt til hvile på bløde puder i skønne boliger i Haven med de rindende floder, og opvartes af 72 hurier. Hvis I gør alvor af jeres tanker, vil der ske dette:

I vil efter døden blive bragt til et mørkt og ensomt sted, hvor I – med knust åndelegeme – igen og igen – ved tanken – må genopleve jeres rædselsgerning, angsten, smerten, skrigene – indtil den dag og den time, der af Gud Herren er sat som jeres sidste på Jorden. Det vil være uudholdelige lidelser, og det vil være langvarigt, da de fleste selvmordsbombere rekrutteres blandt unge mænd (og kvinder).

Derefter vil der følge hundreder, måske tusinder eller flere, tunge, lidelsesfulde liv på Jorden, indtil I fuldt ud har sonet alt, I har forbrudt. Det vil være uudholdeligt, og det vil tage jer særdeles lang tid og mange lidelser at fuldbyrde soningen. Og alt dette må I gøre, lide og sone førend I kan vandre videre på jeres vandring mod Lyset og Gud.

Tænk derfor nøje efter, og spørg jeres Gud til råds, om ikke dette er sandheden.

Jeg siger ikke dette til jer for min egen skyld, men for jeres ofres skyld – dog først og fremmest for jeres egen. Hvis I gør denne gerning, da vil det ske som jeg her har sagt (tekstbelæg for disse tanker: Supplement II, no 31 og generelt Vandrer mod Lysets meddelelser om soning under gengældelsesloven). Tro ikke dem, der søger at stikke jer blår i øjnene i denne sag, og som lokker med falske ord og falske forhåbninger.

Endnu vil jeg sige til jer, der er de egentlige bagmænd og ledere bag selvmordsterrorismen, hvad enten I er ledere bag Islamisk Stat, Hamas, Al Qaida, Al Shabaab, Boko Haram, Islamisk Jihad eller andre terrororganisationer; hør mig, for jeg taler i jeres Guds, i Allahs Navn:

De mennesker I sender i den frygtelige død ved at sprænge sig selv i luften med det formål at tage så mange som muligt med sig i døden, deres lidelser er som ovenfor beskrevet. Men I, der leder og står bag selvmordsterroren, jeres lidelser bliver endnu frygteligere, for I akkumulerer al den lidelse, I står bag, både med hensyn til terrorens ofre, men også med hensyn til terroristernes; deres lidelser er frygtelige, og dem skal I – efter gengældelsesloven – dele hver eneste en, liv for liv, evighed for evighed, og I skal derudover hjælpe hver eneste terrorist med at sone al den skyld, de hver især har pådraget sig, før I selv kan vandre videre mod Lyset.

Derfor siger jeg til jer, til jer alle: Tænk nøje efter. Tænk meget nøje efter, og spørg jeres Gud til råds, så I ikke vælger det værste – en gerning, I ikke behøver at udføre eller stå bag, gerninger, som er helt unødvendige og som har så mange og så alvorlige konsekvenser for jer selv! Undlad først og fremmest at gøre disse gerninger for jeres egen skyld!


2 svar til “En advarsel til alle potentielle selvmordsterrorister”

  1. […] Dernæst kan jihad opfattes som en del af sharia, og den voldelige del af jihad – som vi ser den i de mange terrorangreb mellem muslimer indbyrdes og mod ikke-muslimer – er fatal, og kan selvfølgelig heller ikke forenes med Guds uendelige kærlighed og ophøjethed. Voldelig jihad er gudsbespottelig, og jeg har flere gange tidligere advaret meget alvorligt mod denne praksis, denne måde at føre krig på. Vold og krig i Guds Navn er gudsbespottelig og fatal – først og fremmest for terroristerne selv. (Se indlægget, En advarsel til alle potentielle selvmordsterrorister). […]

    Like

  2. […] Mørkets dobbeltaspekt og dets lokkende, ‘lyse’ aspekt og sorte realitet kan også helt grundlæggende iagttages med hensyn til sandhed og erkendelse, det være sig religiøse trosretninger eller filosofiske og videnskabelige teorier: Det lover og lokker med ‘sandhed’, men giver løgn; fx forsoningslæren i kristendommen, som det er udviklet i detaljer i Vandrer mod Lyset, eller den islamiske tanke om Koranens ufejlbarlighed og fuldkommenhed, hvilket jeg har forsøgt at vise i skriftet ‘Islam’ (gratis tilgængeligt via https://carstenplougolsen.com/islam), og den ligeledes islamiske tanke om voldelig jihad som vejen til Paradis’ herligste glæder, hvilket jeg har vist i indlægget, ‘En advarsel til alle potentielle selvmordsterrorister’ (gratis tilgængeligt via https://carstenplougolsen.com/…/en-advarsel-til-alle…). […]

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: