Ifølge Vandrer mod Lyset, s. 149 (i den trykte udgave) består både lys og mørke (godt og ondt; Vandrer mod Lyset bruger ordene lys og mørke som kendingsnavne for de to urkræfter – godt og ondt – og der er altså her ikke tale om dagslys og nattemørke) af visse elementarpartikler, hvor lysets partikler er de mindste og fineste, mens mørkets er større og grovere. Der er et meget vidt spektrum fra lysets fineste partikler til mørkets groveste.

I samme værk s. 148 siges det, at Gud, for – efter sin emanation (fremståen) – at eliminere det onde, mørket, satte lys og mørke i en om hinanden roterende, kredsagtig bevægelse, hvorved mørket bundfældedes i lyshavet, da dets partikler er større og tungere. Samtidig lod Han lyset – og det deri bundfældede mørke – gennemstrømme sit guddommelige Legeme.

Fra atomfysikken ved vi, at alt fysisk stof består af visse elementarpartikler. Vi ved, at elektroner bevæger sig i kreds (eller i en ´sky´) om atomkernerne, der består af protoner og neutroner. Samtidig ved vi, at protoner og neutroner kan opdeles i (består af) quarker, og måske endnu finere og mindre partikler. Vi ved, at elektroner er negativt ladede, mens atomkernerne er positivt ladede, og vi ved, at elektroner har langt mindre masse end både protoner og neutroner, at elektroner altså er langt mindre og finere end kernepartiklerne (se fx Wikipedia; artiklerne om elektroner, protoner og neutroner).

Sammenholder vi disse ting, er det let at tænke, at elektroner repræsenterer en form for lys (måske det materielle lys; Se VmL, s. 149), mens atomkernerne er udtryk for mørkepartikler: Elektroner kredser om atomkernerne, og holder atomer og molekyler stabile (se fx Den store Danske; artiklen om ioner), elektroner og kerne er forskelligt, hinanden modsat, ladede, og elektroner er langt mindre og finere end kernerne.

Hvis Vandrer mod Lysets beskrivelse af de to – hinanden modsatte – kræfter, lys og mørke, er korrekt, må vi forvente at kunne finde stadigt finere partikler henimod lysets ende af spektret, langt flere forskellige slags partikler end videnskaben kender i dag. Samtidig må vi forvente at kunne finde partikler, der kan bevæge sig med overlyshastigheder, da hastigheden i svingning og bevægelse bevæger sig langt videre i spektret henimod lysets ende af det end fx elektroner og fotoner (fx det astrale og det æteriske lys).

En indikation – om end det er videnskabeligt usikkert og mangler evidens i dag – på at elektroner er udtryk for lysets kræfter, og atomkerner repræsenterer former for mørke (udover elektroners stabiliserende virkning på atomer og molekyler), har vi i teorien om negative ioners gavnlige indvirkning på mennesker (se fx sund-forskning.dk og jf forskellige former for ionterapi). Negative ioner har således et overskud af elektroner i forhold til protoner, og hvis elektroner er udtryk for lys, kan den positive indvirkning på mennesker forklares derudfra. Vi kan tænke, at den stabiliserende virkning på atomart og molekylært niveau også slår igennem på makroniveau, den menneskelige organisme og det menneskelige sind som sådan.