“Guds rige er kommet nær”

Jeg læser i øjeblikket Lau Sander Esbensens bog, Gud er kærlighed! og heri finder jeg følgende vidunderlige tanke:

Når Jesus siger: Guds rige er kommet nær (Mark. 1, 15), så mener han ikke, at det er en nærtforestående begivenhed i den ydre verden, men en realitet inden i os selv (Luk. 17, 20-21). Vi kan nå det, her og nu, ved at leve i kærlighed.

Og hvordan lever vi i kærlighed? Det gør vi ved at elske Gud, vores næste og os selv; ved det dobbelte kærlighedsbud, som Jesus svarer farisæeren på spørgsmålet om, hvad der er det største bud (Matt. 22, 34-40), og som han har fra den jødiske lovtekst, Mosebøgerne (5. Mos. 6, 5 og 3. Mos. 19, 18).

Er dette ikke kun en uopnåelig utopi og fremmed for vores grundliggende menneskelige natur? Nej, for kærligheden er vores inderste, menneskelige natur, fordi vi er skabt af en kærlig Gud.

Derfor kan vi både finde vores inderste jeg, vores egentlige personlighed, vores kerne og finde Gudsriget i en og samme bevægelse, som er så enkel, at alle kan forstå det.

Guds rige er kommet nær, ja, det har altid været her – i kærligheden i vores inderste.

Jeg tænker videre: Hvis dette er, hvad Jesus egentlig lærte og ville sige os, så må også islam og muslimer anerkende det som sandhed; for islam og koranen anerkender Jesus som en ægte profet, hvis budskab imidlertid af efterslægten blev forvansket.

Og kærlighedsbudet er vel heller ikke fremmed for ikke-troende; det giver vel god mening også selv om man måske ikke anerkender kærlighedens guddommelige oprindelse?

Så kan vi mødes her, troende og ikke-troende, i kærligheden til hinanden ud fra kærligheden i vores inderste?


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: