Venstrefløjen i Danmark og andre steder i verden genføder den oprindeligt kristne tanke om arvesynden: Mennesket (kapitalisten og den nu enerådende kapitalisme) fødes ind i det kapitalistiske system, vi deltager i det fra fødslen til vi dør, og dette system undergraver og ødelægger potentielt den menneskelige eksistens og hele kloden: Ved atomtruslen og andre masseødelæggelsesvåben og ved uhæmmet produktion, forbrug og forurening (med CO2 og andre stoffer), der truer med at ændre klimaet og miljøet, så vi ikke længere kan leve.

I den forstand har vi mistet vores uskyld, og derfor har vi (grund til) kronisk dårlig samvittighed og skylds- og ´synds-´bevidsthed; vi fødes ind i et ødelæggende og ondt system, vi bliver ´onde´, og vi kan kun frelses ved at ombytte systemet med dets modsætning: Socialisme og til sidst kommunisme.

Da man vel har opgivet tanken om (voldelig) revolution (i Vesten), sørger venstrefløjen for ved enhver given lejlighed at pukke på erhvervslivet og gøre det vanskeligere at drive virksomhed, på samme måde som højrefløjen ved enhver given lejlighed pukker på muslimerne.

Ved politikkens poler har man forestillinger om, at noget er grundlæggende galt: Kapitalismen eller indvandringen truer grundlæggende vores eksistens som menneskehed eller som folk, og begge fløje har hver deres radikale forslag til løsning: Nationalisering af produktionsmidlerne eller totalt stop for indvandring og asyl til flygtninge.

Vi kan med et blik på Nietzsches tanke om en oprindelig (og historisk) herremoral (fx i den athenensiske bystat eller i det persiske storrige) overfor en senere tilkommen (kristen) slavemoral sige, at højrefløjen repræsenterer herremoralen, der dyrker og beskytter egenskaber som dygtighed, intelligens, mod, driftighed, vilje, mens venstrefløjen repræsenterer slavemoralen ved at appelere til vores skyld som mennesker, og ved at fremhæve egenskaber som svaghed, mildhed og gavmildhed (med andres penge) som grundlæggende for os mennesker. Herremoralen beskytter de stærke, slavemoralen de svage.

Ud fra Hegels dialektik kan vi tegne en dialektisk trekant med ´tesen´ herremoral, ´antitesen´ slavemoral og ´syntesen´ socialliberalisme, en syntese der kan markere det næste trin i den politiske, dialektiske udvikling, idet vi tager det bedste fra hhv herremoral (frihed) og slavemoral (ansvar) og vi kan betegne syntesen ved Venstres gamle slogan: Frihed under ansvar: Vi bør have frihed til at starte virksomheder, til at tjene penge, til at skabe materielle og åndelige værdier, men vi har et socialt ansvar overfor andre. Virksomhederne erlægger blandt andet dette ansvar ved at betale skat – som også arbejdstagere gør det – ved at ansætte socialt udsatte, ved at tage hensyn til miljøet osv.

Som så ofte før ligger det ønskelige og det frugtbare ikke ved polerne og ekstremerne, men midt i mellem, idet vi som blandt andre Buddha og Aristoteles finder det bedste og mest gangbare og livsdygtige ved Den gyldne Middelvej: Sandheden ligger i midten, den ligger lige for; ikke i udkanten.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s