
Med tillid og tro søger jeg at vandre ad livets og kærlighedens veje, og jeg undrer mig over byrden, lidelserne og smerten derved. Hvad er det, der tynger mig til jorden, når jeg søger at løfte blikket mod himlen og at vandre Guds veje?
Hvad andet er det, end alt det vi kalder liv og kærlighed, men som ikke er det: Livet og kærligheden indstukket med dødens brod. Døden, der gør livets og kærlighedens velsignelse til det modsatte: Tragedie, undergang, forbandelse. Døden, der gør livets og kærlighedens veje til smertens og lidelsernes veje.
Kan det være anderledes? Kan vi trække giften og den smertende brod ud af de åbne sår, kan vi heles, kan vi helbredes, kan vi finde den fred, som er livets og kærlighedens egentlige natur? Kan vi finde den på Jorden som mennesker, eller hører den kun himlen til? Kan jeg finde fred, kan jeg blive rask og hel og glad?
Kan jeg finde fred ved at se og sige troldens navn som her, eller vil jeg finde den gennem livslang kamp og byrde og først aflægge døden helt ved indgangen til udødeligheden, når min krop dør og min ånd lever videre?
Døden er i kroppen, det kan ikke være anderledes. Kroppen kan ikke leves væk, ingen erkendelse eller erfaring eller visdom kan fjerne kroppen og med den døden. Og det er måske svaret. Det er måske så også svaret på, om jeg kan blive rask igen, én gang stukket med dødens gift og brod. Det er ikke muligt. Jeg kan ikke overvinde døden.
De siger, at Jesus af Nazareth, Kristus, kunne. De siger at han opstod fra de døde i en kødets opstandelse. Men hvad skal jeg mene om det? Jeg skal måske ikke mene noget om det, men tro på det og derved vinde frelse, liv og fred? Kan Gud kalde mig til tro på Sønnen ved Helligånden til evigt liv og evig fred? Men det er måske her, dødens brod stikker dybest i livet og kærligheden: Ved troen på kødets opstandelse ved Kristus.
Jeg spørger Gud åbent om troen på Kristus er vejen, og Han svarer med et sørgmodigt smil, idet Han ryster på hovedet. Så giver Han mig mod og tro og kærlighed og tålmodighed og selvbeherskelse nok til, at jeg kan fortsætte min smertefulde vandring ad livets og kærlighedens veje henimod livet og kærligheden, mod lyset og ikke væk, ud i mørket.








