Drømme om magt drømmes af slaver

Der findes grundlæggende to former for magt: Magt gennem tvang, og magten ved at sætte fri. De to former for magt findes som oftest blandt mennesker i blandinger. Vi finder magt fx i det politiske liv, hvor magten ved at sætte (relativt) fri kendes i lande med frie og demokratiske forfatninger, hvorimod magt gennem tvang findes i diktaturer og tyrannier.

Magten ved at sætte mennesker fri er klart den mest stabile og varige, modsat magt gennem tvang: Ved at tvinge mennesker mod deres vilje skaber magten en massiv modvilje og måske had vendt mod sig, og det bliver en prioritet at styrte magten – måske for millioner af mennesker. Derfor er tyranniet ikke stabilt, og vil før eller senere gå sin opløsning imøde.

Hvorimod mennesker i frie lande med frie forfatninger og idealer vil have en tendens til at ville beskytte styret og forhindre dets opløsning, fordi de selv har givet magten mandat gennem frie og demokratiske valg, og således – i store træk – regeres efter deres egen vilje. På den måde vil – måske millioner af – mennesker søge at værne om og beskytte sit land og dets regering, og derfor er et sådant styre mere stabilt og varigt. Friheden er med til at rodfæste og stabilisere den politiske magt.

Vi finder også magten ved at sætte fri – eller tvinge – i kærligheden: Den kærlighed, der ved fx omfattende kontrol og sanktion eller anden trælbinding af partneren vil snart opløses, da den er modsat partnerens vilje og trang til frihed og beskyttelse af integritet, hvorimod den kærlighed, der sætter den anden fri, vil være mere stabil og varig, fordi den er efter begges – hvis der er tale om monogamt samliv – ønske og vilje. Derfor er også den kærlighed, der sætter fri mere stabil og varig og bæredygtig. Friheden er med til at skabe, rodfæste og bevare kærligheden.

Man må dog også sige, at den kærlighed, der sætter fri, er sårbar, fordi friheden indebærer muligheden for at miste, risikoen for tab. Men det må være kærlighedens pris, og måske livsnerve og skygge og vægt – den indbyggede usikkerhed og sårbarhed – idet en kærlighed, der binder, aldrig begynder eller dør hurtigt. De bånd vi binder med i kærlighed, ender med at kvæle den, og dermed fremskynder vi tabet, det vi frygter og ønsker at sikre os imod ved at søge at binde den anden. Kærlighedens bånd bindes ikke ved tvang, men knyttes i frihed.

I et religiøst perspektiv – idet vi støtter os til Vandrer mod Lyset – sætter Gud os mennesker absolut fri, fordi Gud elsker os uendeligt og ubetinget. Derfor er Guds kærligheds Magt uendelig.

Hvis vi forestiller os, at Gud – som nogle religiøse traditioner vil vide – havde trukket en rød linje, ingen af os måtte overskride; og hvis vi gjorde, ville dette betyde vores fortabelse; da ville Hans/Hendes kærlighed ikke være uendelig. En sådan Gud ville være en mindre Gud. Uendelig og absolut frihed og uendelig kærlighed hører sammen.

For os mennesker gælder det om, som jeg ser det, at stille hinanden mest muligt frit i alle livets forhold og at undlade at tvinge; for at skabe og beskytte og vedligeholde den indbyrdes kærlighed, der er vores egentlige bestemmelse og skæbne.